Klubnyheder
W1siziisijiwmjavmdevmtyvmwp0bnyxexmwmf9ta19ybwjpbgxlzgvfmjaymf8wmv8xnl9rbc5fmteumtmumtaucg5nil1d?sha=e9dc4be2b7cca6b7

Forpagter til klublokaler i Sportscenter Buskelund

25. november 2021, 21.02

I samarbejde med STERK søger vi en forpagter til vores cafe og klublokaler i ØBG Silkeborg.


ØBG er en veldrevet forening i en rivende udvikling. Mere end 1900 aktive medlemmer og mange aktiviteter, både på hverdage samt i weekender. Vores Nye Rammer i Mascot Sportscenter Buskelund blev indviet i slutningen af 2020 og Cafe Levehuse har en god central placering.


Adressen er Buskelundtoften 3, Silkeborg.


STERK er en socialøkonomisk virksomhed, der beskæftiger sig med drift af køkken og kantiner. STERK bidrager ved samarbejdet med ØBG Silkeborg, med viden og støtte omkring drift af vores cafe og rengøringsopgaver.


Vi stiller et velindrettet køkken til rådighed, samt et udsalg hvor der kan sælges forfriskninger og lette anretninger til brugerne af Sportscenteret. De enkelte afdelinger bruger klublokalerne flittigt og vil have behov for forplejning af forskellige grader i den forbindelse. Der vil være gode muligheder for indtjening i forbindelse med stævner, arrangementer og fællesspisninger.


Som en del af forpagtningsaftalen kan indgå en aftale om rengøring af klublokaler og evt. fitnesslokalerne på samme adresse.


Vi ser den ideelle ansøger som en person med en uddannelse og erfaring indenfor køkkenverdenen. Du skal brænde for servicering af brugerne i klubben, da du bliver et centralt omdrejningspunkt for mange børn og unges positive oplevelser ved at være en del af det aktive fællesskab. 


ØBG Silkeborg er en stor lokal flerstrenget idrætsforening med 8 afdelinger og 10 idrætsgrene. Vi har eksisteret i lokalområdet i næsten 120 år. Vi dækker geografisk området Balle, Buskelund og Øster Bording i det nordlige Silkeborg. Skoledistrikterne Balle og Buskelund. Klubben har et godt samarbejde med skoler, institutioner, samt private og erhvervsliv i lokalområdet. 


Vores fundament bygger på værdierne Fælleskab og Frívillighed! 


Tiltrædelse efter aftale - kom og vær med :-)


Send din ansøgning senest 20. dec. 2021 til info@øbg.dk





Spørgsmål kan du rette til:


  • Formand i ØBG Silkeborg:
    Kim Sejdelin: formand@øbg.dk eller tlf. 40 64 20 65